Nutidspensionist

Jeg er - for nu at sige det pænt - en lillebitte smule træt af de mange TV-udsendelser, der giver patentløsninger på, hvordan vi med et snuptag løser alle hverdagens helbredsrelaterede problemer!

For nylig så jeg noget tema om "søvnløshed". Det myldrede med gode råd til mennesker, der en enkelt aften ikke lige kunne falde i søvn og gik til gengæld - naturligvis - i en bekvemt stor bue udenom, hvad virkelig søvnløshed er.

Lad os lige opsummere et par af de gode råd. "Feng shui" blev ikke sagt ligeud, men det blev pointeret, hvor vigtigt det var, at soveværelset ikke virkede "forstyrrende" på nattesøvnen: Afslappende farver, ingen overflødige møbler eller andre ting.

Hm... Selv er jeg slem til at glemme at slukke lyset om natten. Men de fleste slukker - hvad skulle for eksempel farven på væggene så betyde?

For nu at bruge mit eget soveværelse om eksempel - farven er dyb lilla, fordi jeg synes, den er smuk. Resten af farverne er afstemt efter den. Jeg har ikke særlig meget plads, så jeg har mit computerbord og en masse bøger i mit soveværelse. Jeg kan godt lide at opholde mig i rummet både dag og nat, så jeg nægter at tro, at girafferne, de grønne planter, de pink lanterner - og hvad der nu ellers er i rummet, er skyld i, at jeg ikke kan sove. Når jeg ikke kan sove.

Når man ikke kan sove, er der ingen grund til at ligge og rotere som en anden grillkylling. Rådet var så at stå op og for eksempel gå i lag med strygetøjet. Ifølge udsendelsen ville man senest under strygning af lommetørklæde nummer to blive overmandet af en så voldsom søvntrang, at det nærmest ville være held, om man nåede at slukke for strygejernet og ikke blev filtret ind i strygebrættet i vildt løb mod de frelsende dyner!

- Bullshit! Jeg er helt enig i, at man lige så godt kan stå op, når man har erkendt, at søvnen alligevel ikke vil indfinde sig. Men hvis man i virkeligheden var så træt, at halvandet strøget lommetørklæde slår én i gulvet, skal man nok være heldig, dersom man overhovedet når at få strygebrættet klappet op. Og kunne lige så godt være blevet i sin seng.

Min erfaring er, at det virker meget bedre - nok at stå op. Men hvis det er meningen, man gerne vil sove, skal man sgutte give sig i kast med en masse praktiske opgaver, der kun sætter adrenalinniveau og hjerneaktivitet i vejret. I stedet er et krus kakao og lidt at spise som regel en glimrende idé. Måske lidt stille musik og et strikketøj...

Et tredje råd var - næsten for Guds skyld - at undlade at læse i sengen - det skulle man angiveligt kun blive mere vågen af... Hm... Ja, jeg kan som sædvanlig kun tale for mig selv. Når jeg ikke kan sove, men burde, slapper jeg allerbedst af med en bog. Ofte er det blevet til 100 sider eller mere på en nat - men jeg kan love for, det ikke er bogen, der har holdt mig unødigt vågen. For når min hjerne endelig slapper tilstrækkeligt af til, at søvnen vil indfinde sig, kan jeg være lige midt i det allermest spændende sted i en gyser - pludselig begynder jeg at "læse" noget helt andet end det, der rent faktisk står på siderne - og SÅ er jeg væk... En brat bevægelse gør mig ofte lysvågen igen - det er derfor, jeg så tit ikke slukker lyset. Undskyld, Kim ;-).

Og jojo, det er da helt fint således at give gode råd til mennesker, der en enkelt gang ikke lige går ud som julelys i samme sekund, de lægger hovedet på puden. Det har bare ikke en skid med udsendelsens tema - søvnløshed - at gøre.

Når vi ikke kan sove. Jo, jeg er jo fra Fyn, hvor vi inkluderende siger vi ;-). Kan det faktisk meget enkelt skyldes, at vi overvurderer vores søvnbehov. Personligt kunne jeg godt tænke mig, at salig Karl Marx' tanker fyldte lidt mere i hverdagen. Men der er én af dem, mange har fået galt i halsen. 8-8-8-fordelingen. Otte timers hvile betyder ikke nødvendigvis otte timers søvn - faktisk tror jeg ikke, der er særlig mange sunde og raske, voksne mennesker, der har brug for så meget. Men hvis vi tror, vi skal sove otte timer, er det jo klart, vi har "problemer", hvis vi kun har brug for seks...

Nej, når vi igennem længere tid ikke kan sove, er det sgu, fordi vi har for meget at spekulere over. "Tankemylder" kaldes det i psykiatrien. I stedet for at ligge og rotere som den berømte grillkylling - kan man vælge at koncentrere sig om tankerne. Få hold på dem. Det kan tage tid. Meget lang tid. Sommetider skal der professionel hjælp ind over. Det undlod TV-udsendelsen meget bekvemt at nævne. Det ville også være noget værre noget sådan at komme ind på i "den bedste sendetid".

Godnat :-).

I sidste uge fik jeg - endnu - et hæve-/betalingskort fra min bank. Det viste sig fra fødslen at være udstyret med samme pin-kode som mit Dankort.

Lørdag havde jeg fem rigtige i Lotto, og i dag lå der en fin, lille mail fra "Danske Spil" om,  at gevinsten går ind på min bankkonto senest to bankdage efter spillets afslutning.

Sommetider kan jeg ganske godt lide den fagre, nye elektronverden :-).

Museblusen her lavede jeg første gang til venindens ældste, som morede sig meget med at tage musen op af osten, putte den i igen osv. Anders fylder 18 til sommer, så det er et par dage siden.

Jeg har ikke tal på, hvor mange eksemplarer jeg efterfølgende har lavet af den bluse, og selvfølgelig skal Annes lille Alberte da også have en. Det er ikke lige til at se det, men bundfarven er altså mere lilla end blå.

Jeg har mest lyst til at boycotte "Jysk" på grund af deres personalepolitik. Det er helt i orden med mig, at en arbejdsplads ønsker at være røgfri, men når vi kommer derhen, at man helt enkelt ikke vil ansætte mennesker, der ryger - udenfor arbejdstiden - bliver jeg betænkelig. Hvad bliver det næste? Boycot af potentielle medarbejdere, der drikker rødvin til bøffen om lørdagen? Potentielle medarbejdere, der går i swingerklub, er medlem af en frikirke, vejer for meget - kun fantasien sætter grænser.

Men jeg manglede nye hynder til mine wienerstole, og ofte har man jo kun den moral, man har råd til. Jeg fandt nogle kønne mørkegrå/sorte hynder til en særdeles fornuftig pris samt et par lilla "pyntepuder", der til sin tid vil komme til at stå fint til det sorte sengetæppe, jeg lige er begyndt på. Jeg syntes godt nok, prisen så lidt forkert ud, men kunne ærlig talt ikke rigtig overskue, hvordan den bon var bygget op. Skulle også videre i Bilka, og var så ukoncentreret, at jeg i første omgang glemte mit net - inklusive min pung - i cykelkurven...

Nå, hjemme igen kunne jeg se, at der måtte yderligere to lilla puder til. Så mig afsted igen - jeg bor jo cirka ti minutter fra - alting. Denne gang fulgte jeg med på kassedisplayet - puderne gik ind til 99,- for to i stedet for de 35,- stykket, der stod på skiltet.

Jeg gør så høfligt kassedamen opmærksom på, at der må være fejl i stregkoden. Ja, det kendte hun ikke noget til! Mig - stadig høfligt - OK, men nu har jeg fortalt dig det! Hun: Og?

Mig: Ja, så forventer jeg naturligvis at få min vare til den pris, der står på skiltet!

Hun: Er du sikker på, du har taget de rigtige puder?

Mig: Ja, naturligvis - jeg kan godt læse!

Hun: Jamen så må du gå tilbage til, hvor du tog dem og kontrollere det. Du kan bare tage skiltet med herop til kassen!

Mig: Øh, nu er jeg lissom ikke ansat her, men det kan jeg da godt. Og det kunne jeg så ikke, fordi skiltet var sat fast på hylden med strips...

Nå, men så fik hun da modstræbende og nærmest stønnende af misbilligende overanstrengelse slået puderne ind til den skiltede pris. Imens konfererede jeg med den forrige bon - de var også gået ind til 99,- i stedet for 2 x 35. Spørger så, om hun ikke vil rette den fejl, nu hun alligevel er i gang, for jeg har jo betalt for meget for de to første puder.

Nej, det kan hun godt nok ikke da, for jeg har jo ikke puderne med!! Nej, det har jeg ganske rigtigt ikke, for de står hjemme på min seng. Men jeg har den bon med, der godtgør, at der var fejl i stregkoden! Der er samme fejl på de to nye puder - hvor svært kan det så lige være at slå to styk retur i systemet - der er jo - forkerte - stregkoder på dem. Og dernæst slå dem ind til den rigtige pris - samt udbetale kunden - det er så mig - differencen?

Det var ikke bare svært, det var fuldkommen umuligt. Hun blev ved at sige, at så skulle jeg have haft puderne med. Jeg fastholder, at det jo ville være fuldkommen tåbeligt, da jeg ikke ønsker at bytte eller returnere dem - jeg vil bare have dem til den pris, de står til i butikken. Hun fatter ikke en meter, men fastholder, at så må jeg jo siges at have taget varen i brug, og så kan den ikke byttes. Jeg opgiver at forklare, at jeg jo for Fanden heller ikke ønsker at bytte den...

Vel hjemme affattede jeg en kort mail til foretagendet - det handler ikke så meget om de 30 kroner, som om, at de måske burde interessere sig lidt mere for, hvorvidt deres medarbejdere har mere end to hjerneceller end for, hvorvidt de ryger i fritiden. OK, det skrev jeg så ikke lige :-).

For pokker hvor er jeg træt af disse unge åndsamøber, der tror, at fordi de har fået et fritidsjob, de reelt ikke besidder kompetencerne til, er de små guder - kunderne er bare et irriterende islæt i en ellers udmærket lønnet afslapning i en butik...


I næste uge skal jeg da gerne cykle i "Jysk" med begge bon'er og alle fire stregkodeskilte, men puderne gider jeg sgu ikke slæbe med!

Jeg er en af dem, der virkelig har nydt denne vinter. Det kan jeg også sagtens gøre - jeg skal ikke skovle sne, og jeg kører ikke bil. I stedet har jeg kunnet koncentrere mig om at nyde, det fantastiske lys og genskin, sneen har givet. Jeg synes, det har været dejligt - og jeg hører endda ikke til den del af befolkningen, der lider af den søvnforstyrrelse grundet lysmangel, man populært kalder "vinterdepression", selv om den intet med en depression har at skaffe.

Vi har ikke haft overvældende meget sne i Horsens, så gader og stræder har faktisk være farbare i rimelig grad. Her er igen en spøjs forskel på Kolding og Horsens. I Kolding har man da ryddet fortove og kørebaner i nogen grad - de fik meget mere sne end her. Men det skete så ved at kaste hele herligheden ud på cykelstierne, som ikke har været fremkommelige siden medio december. I Horsens var cykelstierne hele tiden mere farbare end fortovene. 

Der er da en form for logik i det, synes jeg. Vælger man cyklen er det ofte, fordi man skal tilbagelægge længere strækninger - til arbejde for eksempel. Og vi må jo ikke cykle på fortovet - hvorimod det vist ikke er forbudt at gå på cykelstien, hvis fortovet er ufremkommeligt.

Jojo, meteorologerne snakker om mere sne og frost. Det er sådan set OK med mig. Lige nu er her bare gråt sjap. Sådan plejer "vintrene" jo at være - jeg må indrømme, at så foretrækker jeg sne, sne og mere sne!

Og det er slet ikke, fordi jeg ikke gerne vil have forår. Selvfølgelig vil jeg gerne det. Men jeg er ikke så naiv, at bare fordi der har været plusgrader i nogle få dage, og vi har set glimt af solen, begynder jeg at finde sommertøjet frem. Der er stadig sne over mit forårsbed i gården, og jeg er ikke den, der går ud og børster det væk for at se, om mine små flomster har overlevet, for selvfølgelig har de det.

Næh, lad os nu bare få afviklet vinteren i god ro og orden. I 1985 lå der såmænd høj sne 1. april! Det husker jeg, fordi min daværende mand og jeg overtog vores hus den dag - og ikke lige havde kalkuleret med at skulle flytte i sne til knæerne... 

Dagene længes, og vinteren strenges. Det irriterer mig voldsomt, at bedst som lyset har magt, skal vi bombes tilbage af kunstig "sommertid" i marts. Jeg kan kun tale for mig selv - noget af det, der giver mig energi, er, når det er tidligt lyst. Det virker åndssvagt at prøve at gøre en time af natten til dag.

Om aftenen kan jeg være ligeglad med, at det er "længere lyst" - jeg arbejder ikke udendørs. Den smule have, jeg skal passe, kan jeg snildt nå indenfor normaltid.

Og havde jeg stadig skullet på arbejde, havde jeg da heller ikke haft glæde af "sommertiden". Jeg kan da ikke omstille min døgnrytme på kommando, men mister faktisk bare en times nattesøvn hver nat i "sæsonen". Her og nu har vi normaltid. Uret siger 05:15 - det er fint. Men havde vi nu haft sommertid, ville jeg hovedrystende have tænkt - nej, den er altså kun 04:15.

Det er jo forlængst bevist, at "daylight saving-time" ingen positiv økonomisk effekt har. Den dræber dyr, der krydser veksler uden at kende "klokken"...

Skal vi endelig have det pjat, så lad os da synkronisere hele verden efter en eller anden supermagts "tidsregning". Mens jeg stadig arbejdede, syntes jeg, det var skidesvært at huske tidsforskellene. Jeg var ikke den eneste - er flere gange blevet vækket - midt om natten - af morgenfriske californiere...

Nå, jeg har en lille måned endnu, hvor jeg får lov at nyde, at dagene er længere. Det vil jeg så gøre.

Jeg ved slet ikke, om man stadig bruger den slags... Men her i hvert fald et barnevognstæppe til Annes lille Alberte

Og til ære for Myrtle og evt. andre interesserede - et nærbillede af "blomsten" i midten:

Da den første faktabutik på Als åbnede for omkring 30 år siden, var jeg lige flyttet hjemmefra. Selv om der var ca. 17 km hver vej til/fra Augustenborg, var der særdeles god økonomi i at rejse derom en gang eller to om måneden og få købt ind af de basale dagligvarer - det var nærmest halv pris i forhold til, hvad vi var vant til fra brugsen/Kvickly...

Efterhånden køber jeg ikke særlig mange dagligvarer i fakta - discountkonceptet har jo bredt sig, så f.eks. Kvickly, som jeg foretrækker - og for den sags skyld bor tættest på - har sit X-sortiment.

Når jeg er i Kolding er det lidt anderledes, fordi der er langt til alting, og fordi stort set alt ligger halvvejs i Bramdrupdam, er der nærmest kun fakta, Netto og Aldi i midtbyen. Nåja og så en føtex og et lokalt fænomen, der hedder Liva. Men den konkurrence - og heraf afledte fornuftige priser på andet end discountvarer, jeg er vant til fra Horsens, den udebliver selvfølgelig.

Nærmeste indkøbsmulighed i forhold til kærestens domicil ligger 20 minutters fodtur væk. Det er en fakta, og det er klart, jeg tit griber til den nødløsning. De mest basale dagligvarer er der jo, men der er stadig meget, de simpelthen ikke fører - eller hvor kvaliteten ikke er, som jeg synes, den skal være.

Til gengæld har jeg fundet ud af, at fakta fra tid til anden har et udmærket udvalg i non-food. F.eks. er deres egen serie i husgeråd - "Trend" udmærket til fornuftige priser.

Søndag eftermiddag lod jeg mig lokke en tur i fakta - i Horsens - gode tilbud på gulerødder, bagekartofler og cherrytomater. Cyklede først på Vejlevej, hvor de ikke havde en skid. Tror desværre, det bliver den næste butik her i kvarteret, der lukker...

Nå, men så kunne cyklen da sætte kurs den anden vej - sneen er væk og mod Svanes Torv, hvor fakta flyttede ind i Nettos lokaler, da Netto for nogle måneder siden flyttede ud i det nye center ved siden af BILKA. (Hele herligheden befinder sig i midtbyen. Red).

Her kunne jeg få mit grøntfoder. Og jeg kunne sørme også få den Römertopf, jeg "altid" har ønsket mig. Normalprisen var 120 kroner - det var jo ikke galt. Men da den tilmed var sat ned til en halvtredser, fik jeg sådan set en nydelig, sort digital badevægt med i prisen. Den kostede nemlig også en halvtredser... Det samme gjorde en hvid kageopsats, jeg havde gået og fundet ud af, jeg godt kunne bruge i køkkenet til friske tomater m.v. Så det var jo egentlig nogle udmærkede køb.

Det samme var bloklys med 180 timers brændetid - til 23,50 stykket. Og mine uundværlige "Q10" til omkring halv pris.

Nu havde jeg jo sparet så mange penge, at glorien nærmest lyste, da jeg glad puttede en interessant udseende egetræslagret rødvin med i vognen. Den var selvfølgelig også på tilbud ;-).

Så er der godt nyt til de mange, der har undret sig over, hvor påskeharerne egentlig kommer fra. De kommer - naturligvis - ud af de lilla påskeæg ;-)

Skulle lige i Kvickly efter lidt garn, mens der var gode tilbud. Jamen hvad skal jeg sige - der var langt om længe sort "Torino" igen, som jeg jo mangler til sengetæppe nummer to. Jeg var jo nødt til at snuppe alle de otte nøgler, de havde, ikke... Et par nøgler hvidt kan man jo også altid få brug for.

Så var der også mit kære "Capri". Min mors steddatter fik en "lille" pige (godt fire kilo) for et par uger siden, så der måtte noget pink og vårgrønt med hjem til lille Alberte.

Nåja, så var der jo også nogle andre gode farver... Og bomuldsgarn på tilbud og økologisk uldgarn sgu. Det lykkedes mig i to omgange at hente garn for små 700 kroner - men jeg sparede da andre 300 - og så kan det da ikke siges at være dyrt. Vel. Ikke. Eller noget :-).

Og så skal vi slet ikke snakke om de andre 15 nøgler "Capri", jeg vist kom til at købe tidligere på ugen...

Grundopskriften på dette babytæppe er så gammel, at den er fra min egen barndom.

Opskriften stammer fra det vist forlængst hedengangne "Pingouin garn", og på bagsiden kan man læse denne tekst:

"Kender De PINGOUIN strikkeklubben?

PINGOUIN klubben har nu over 2.000 strikke- og hækleinteresserede damer fra hele landet som medlemmer. 

Mod et årskontingent på kr. 10,00 vil De blive holdt underrettet om de sidste nyheder inden for hækling og strikning.

De vil modtage gratis strikkebøger og opskrifter.

PINGOUIN's strikkeeksperter hjælper Dem med råd og vejledning.

De bliver indbudt til mannequinopvisninger og strikkedemonstrationer.

Altså: Er De strikke-entusiast, så meld Dem ind i PINGOUIN strikkeklubben.

Indmeldelse modtages af Deres PINGOUIN forhandler".

Ak ja, det var tider...

Og nej, jeg hentyder ikke til det glas rødvin, jeg har bevilget mig selv, fordi jeg alligevel ikke kan sove. Det er "kun" en "Diego Del Almagro" fra 2005, købt på tilbud i føtex for en måneds tid siden.

Nej, jeg snakker selvfølgelig om den hersens ministerrokade... Umiddelbart kan jeg ikke se meget ræson i den. De to minstre, der burde have været skiftet ud, blev siddende. Claus Hjort Frederiksen har begået så meget snavs i Beskæftigelsesministeriet, at DR "Orienterings" Jesper Tynell fik årets Cavlingpris for at dokumentere det. Og hvad Birthe Rønn Hornbech efterhånden står for, er det i hvert fald ikke integration; desværre ejheller længere integritet. Men de to fredede man. Sammen med Lykke Friis - hvilket vel må være OK, da damen endnu ikke har haft en fair chance for at vise, hvad hun duer til i klimaets tjeneste.

Nåja, så er der et par hidtil menige folketingsmedlemmer, der har fået ministerposter. Stort ramaskrig over, at den nye landbrugsminister er - landmand. Den danske verdenspresse mener åbenbart, det nærmest gør manden inhabil, fordi han selvfølgelig får del i den landbrugsstøtte, hans ministerium er med til at fordele. Jeg kan da kun se det som en fordel, at en minister faktisk ved noget om sit resortområde, men det er jo nok bare mig, der er dum. Og - får skatteministeren ikke også del i de skattelettelser, hans ministerium administrerer - og har nogen kaldt ham inhabil af den grund?

Så har man endnu engang hevet et par "eksperter" ind udefra. Igen er det nok også bare mig, der enten er dum eller færdes i de forkerte kredse, når jeg aldrig havde hørt om hverken Benedikte - var det Kjær - og - hvad hed hun nu til fornavn - Sahl Madsen?

Og á propos at vide noget om sit resortområde. Al - eller næsten al - respekt for ligestilling. Men altså - en kvinde, der næppe har aftjent værnepligt, som forsvarsminister - nej!!! Og hvad fanden skal Per Stig Møller som kulturminister, når han nu gjorde det så glimrende på sin hidtidige post? Bevares, manden har en gammel magistergrad i litteraturvidenskab, men det skal han vel ikke nødvendigvis straffes for i pensionsalderen - jo, åbenbart...

Haarder som noget indenrigs- og sundhedshalløjsa. For pokker manden er bogstavelig talt født på en højskole, han har skrevet speciale om noget grundtvigianisme, så ingen tvivl om, at det da er skolesagen, hans hjerte banker for. Enormt logisk at sætte sådan en mand til at styre nedskæringerne på sygehusene...

Og hvad er det lige for noget med de nedskæringer? Det er da kun et par år siden, hele samfundet blev taget som gidsler i en strejke, der satte behandlingsgarantien ud af kraft, fordi vi manglede "varme hænder" i sundhedssektoren? På den tid har det knapt kunnet nås at uddanne et nyt hold SoSu-hjælpere, så det kan da ikke være, fordi der pludselig er alt for mange af disse varme hænder.

Riget fattes penge, så selvfølgelig skal smøgerne og sprutten stige. Tja, så får vi igen øget grænsehandel, og omsætningen falder i det sønderjyske. Jeg synes jo egentlig, den egn er straffet nok - ikke mindst min gamle ø, Als. Og nok kommer hende der Sahl Madsen (jeg kan ikke komme i tanker om fornavnet) fra en stilling som formand for bestyrelsen for "Danfoss Universe", men da det for hende - tilflytter - jo bare var nok et trin på karrierestigen, kan man nok ikke forvente, hun vil gøre noget særligt for det kriseramte område. I stedet bliver villaen i sovebyen Høruphav snarere sat til salg indenfor en overskuelig fremtid, og så kan Als fortsat ligge dér i Østerhavets vove og gå til uden synderlig bevågenhed fra Christiansborg.

I stedet skulle vi nok have haft noget differentieret moms på fødevarer. Det ville gavne folkesundheden og de fattigstes pengepunge. For da slet ikke at snakke om det skrantende gartnererhverv.

Nej, det er sgu ikke logikken, der plager Lars Løkke Rasmussens nye regeringsgrundlag. Guderne skal vide, at jeg heller ikke var nogen fan af hans forgænger, men jeg kunne faktisk godt lide dennes kontraktpolitik - jeg ved ikke, om det er, fordi jeg er pensioneret bogholderinde?

Nå, men det er jeg måske heller ikke så meget længere. Pensioneret bogholderinde altså. For riget fattes penge, så nu skal "vi" igen til at se de dersens førtidspensionister efter i sømmene! Der må kunne pines noget mere "arbejde" ud af dem - især af de yngre! Og hvem ved, det kan der måske også. Jeg har dog mine tvivl, for for i dag at blive tilkendt en førtidspension skal man være erkendt uarbejdsdygtig i ethvert fag. Skånehensyn gør ingen forskel, og alle behandlings- og revalideringsmuligheder er udtømt!

Inden jeg fik pension, gik jeg på kontanthjælp i næsten ni år og blev mere og mere syg undervejs! Det var lissom sygdom, der i første omgang sendte mig ud af arbejdsmarkedet... Jeg har klart fået det bedre, efter at jeg for godt et år siden fik tilkendt førtidspension - i en alder af 46 år. Jeg har primært fået det bedre, fordi jeg ikke længere hele tiden bliver jaget rundt i manegen for en almisse, der netop er så lav, som den er, fordi det aldrig har været meningen, nogen skulle leve af kontanthjælp i mere end nogle få måneder. Men det er der ikke desto mindre mange, der bliver nødt til. År ud og år ind.

Fleksjobbene findes ikke. Selv da vi havde "fuld beskæftigelse" - og politikerne tilmed hævdede, at vi manglede arbejdskraft, var omkring 20.000 mennesker visiteret til disse fleksjobs, uden at de kunne skaffes. Det er da utopi at tro, der bliver flere af dem, nu hvor sunde og raske mennesker kastes ud i arbejdsløshed i rå mængder!

Det eneste, man får ud af at tage en masse nyere pensionssager op til revurdering er, at pensionisterne får tilbagefald. Og når det sker, er der skåret så meget yderligere ned i sundhedssystemet, at vi godt kan glemme at få hjælp. Så vil det nok tilmed være vores skyld, at ventelisterne vokser for "skatteyderne".

Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde, når jeg oplever politikerne med salvelsesfuld røst proklamere, at det jo er synd for alle disse unge mennesker, der parkeres på en livslang, passiv ydelse! Kan politikerne mon kollektivt søge om at få deres skolepenge tilbage?

For det første er det yderst sjældent, nogen bliver "parkeret" på førtidspension. Jo, der var skam et indslag i TV-nyhederne forleden. En ung mand, som en trafikulykke havde sendt i kørestol, var sur, fordi han hellere ville have en uddannelse end den pension, kommunen havde tildelt ham. Og al respekt for det. Imidlertid bør han være glad for, at han fik tildelt en pension i stedet for en kontanthjælp, fordi pensionen er cirka dobbelt så høj. Og det står ham da helt frit for at vælge pensionen fra og i stedet vælge at uddanne sig - hvis han opfylder betingelserne for revalidering har han vel lige så gode - eller dårlige - chancer som alle andre for at få en uddannelse ad den vej.

Jeg kender indtil flere, der kunne have fået førtidspension i en ung alder, men som sagde pænt nej tak - selvfølgelig blev da da ikke tvunget. Til gengæld måtte de så forsørge sig selv, hvilket de glad og gerne gjorde, fordi de kunne. Et par af dem er i dag i fleksjob - den mulighed dukkede heldigvis op, som sygdommen(e) eskalerede, men der er ingen i dette land, der tvinges på førtidspension. Men den kan være et - godt - tilbud til mennesker, der af helbredsmæssige grunde ikke magter et job.

At en førtidspension er en livstidsdom er også noget fordrukkent sludder! Det står skam os alle - fra sclrosepatienter til sindslidende - fuldkommen frit for at vælge pensionen fra, hvis vi finder et arbejde og igen bliver selvforsørgende. Virkeligheden er bare, at det er der ikke ret mange af os, der kan, fordi et ødelagt helbred sjældent reparerer sig selv!

Nej, det er gammel vin på nye flasker, og de snakker, som de har forstand til. Jeg glæder mig til valget næste år. Ikke mindst til at få Mette Frederiksen som socialminister. Det kan kun gå for langsomt!

Jeg tror, jeg skriger - højt og inderligt - hvis jeg snart skal høre om mere, der er blevet "skudt i gang". Gu' er det ej, det er begyndt, startet...

Og så er jeg dødtræt af at høre om "knitrende tulipaner". De knitrer sgu ikke. Det gør til gengæld de sovende påskeliljer, mens de vågner...

Nå, men jeg laver da også andet end at hækle og strikke. Bander for eksempel en del over mit trådløse netværk - det er godt nok noget opreklameret pis! Nu bruger jeg ganske vist ikke min bærbare særlig meget - den er sådan mest for sjov, men når jeg vil bruge den, skal det elendige netværk virke! Det gør det også i lange perioder, men så tager pokker ved Mille (det er så den bærbare. Fujitsu-Siemens Amilo. Red.), og hun kender overhovedet ikke noget som helst til noget netværk, nej hun gør ej!

Hun hyler om et netværkskabel, der ikke er tilsluttet. Jeg kigger pædagogisk på hende og spørger, hvilken del af ordet trådløs det lige er, hun ikke kan stave til... Forklarer hende, at modemet er online, og der er fuldt signal på routeren. Hun kunne ikke være mere ligeglad og kan højst svinge sig op på tilslutning med begrænset adgang. Hun er desværre mere stædig end mig, hvilket ellers ikke siger så lidt, så det ender gerne med, at jeg klapper hende sammen og stopper hende tilbage i den lilla blad"kurv" ved siden af sofaen, hvor hun bor.

Andre gange finder hun sit net, nærmest inden opstartsproceduren er helt færdig og holder forbindelsen lige så længe, det skal være. Jeg fatter ikke en meter - er bare glad for, at jeg har min rigtige computer og ikke er afhængig af den lille dames luner!

Babyer må efter min mening godt iføres - babyfarver. Så seneste produktion er til en lille pige på Falster. Sweater i dobbelt perlestrik med snoninger samt tilhørende halstørklæde:

Garnet er "Brushed Caprice" fra coop, og da der vist ikke var det store salg i lige den farve, var det i sin tid sat ned til en femmer pr. nøgle. Det betyder, at sættet her har kostet under 15 kroner at lave. Opskriften var vist fra et ældgammelt "Søndags B.T." Akja, der var engang, hvor ugebladene bugnede af gode strikkeopskrifter. Det er fortid, men heldigvis kan man mange steder på nettet finde gode og ikke mindst gratis opskrifter, der ikke er betinget af køb af svinedyrt garn.

Babysweateren her skulle have været strikket i "Angorina Lyx" - jeg ved slet ikke, om det stadig kan fås. Men da det var et garn, jeg kender godt, var det meget nemt at afgøre, at "Caprice" kunne gøre det samme - bare til stærkt reduceret pris.

Jamen den passede jo fint. Whiskey syntes ikke, der var noget underligt i at få sweater på - faktisk var han ved at falde i søvn.

Jeg går ikke ind for at give hunde eller andre dyr tøj på. Men når det handler om en polsk hittehund, der er så uheldig at være delvist spaniel og dermed uden underpels, må der undtagelser til - Whiskey fryyyser nemlig.

Så det sidste par dage - eller rettere nætter; man er vel B-menneske - har jeg muntret mig med en "hundebluse" fra Garnstudios righoldige udvalg af opskrifter. Den ser meget fin ud, nu er spørgsmålet bare, om vovhunden kan passe den...

"Mit" sengetæppe er flyttet sydpå, hvor det skal bo. Ovenpå det tunge arbejde med at montere det, syntes jeg, jeg havde fortjent et lille, nemt håndarbejde, så jeg kastede mig med stor fryd over coops "halvautomatiske strømpegarn".

Farvesammensætningen er ikke just den heldigste, jeg har set, og med en pris på omkring 50 kroner for ét par sokker er det også alt, alt for dyt, det pjat. Men sjovt at strikke med det selvmønstrende garn, det var det ;-).

Umiddelbart var det et stort arbejde, men så alligevel ikke, fordi det kunne tages i lige så mange etaper, det passede mig. Undervejs så det bl.a. sådan her ud:

Det færdige resultat ser sådan ud - jeg er slet ikke utilfreds. Til gengæld er jeg svært utilfreds med, at coops "Torino" åbenbart udgår. Så kære læser, skulle du falde over det - i sort - på din vej - så hamstr løs på mine vegne - jeg betaler såvel porto som overpris. For jeg har nogle bundter i overskud og kunne godt tænke mig at lave et sort sengetæppe mere. Det her er nemlig ikke til mig selv - det har bare fået lov at agere fotomodel på min seng med det sædvanlige pink tæppe nedenunder...

Der er medgået et par kilo garn, og arbejdet tog på den pæne side af de 120 timer. Som med så meget håndarbejde var monteringen næsten det værste. På kantomgangen inden tak-kanten var der godt 1.200 stangmasker.

Men sjovt at lave - det var det, selv om nakke og håndled trænger til hvile nu.